|
OTHALA LYRICS
"Midnats Minder" (2002)
1. Odin-begynderen
2. Nerthus's Sang
3. En Sagte Tåre
4. Midnats Minde
5. Du Fuldgode Frej
6. Da Ymir faldt slagen
1. Odin-begynderen
2. Nerthus's Sang
3. En Sagte Tåre
Et råb, af tavshed
fylder natten, med stilhed.
Et smertefuldt ord,
som stille flyver bort.
Tårer, der ej kan ses
falder, i stride strømme.
Gråden, bliver et ekko
lænket til mørket.
Han hvisker sagte hendes navn
(Og) en tårer høres falde,
en hvisken så kold og blid, så frysende og forførende
svarer sagte på hans råb.
I det dybeste af vinterens mørke,
findes spejlet af min sorg,
i det dybe mørke,
ser jeg flammen fra hendes hår.
Den tomhed giver tavshed
og tårer fryser stille.
Det er mørket jeg ser, når jeg sinker blikket
men det er hende jeg ser, i det dybeste, af vinterens mørke.
Så tung den tåre var,
Som kunne høres i natten.
Så kold en hvisken som vinteren kan give,
så meget tomhed, stilheden kan give.
…Så meget liv, døden kan give…
4. Midnats Minde
Der på Højen sad han,
Søgte Forfædres Råd.
Tårer faldt som Åens Vand,
Dyb sorgfuld Gråd.
Om ham lagde Natten sig,
Fra Mørket lød en Stemme:
"Følg min Sang, følg med mig,
Jeg kan få dig til at glemme."
Da Dagen atter gryede,
Var hans Lig at finde
I Mosevandets Dyb,
Hos den gamle Troldkvinde.
5. Du Fuldgode Frej
"Elverfolk og diser, alfer og Vætter.
Samles i ring og danser rundt om baalet.
Danser for den gamle Sol,
en hyllest til de höje."
Folk og Fæ er frie, lever livet kun en stund
Kornet er en fryd, det aar
med barn i maven, kvinden gaar.
Frej (han) var goodhjertet...
Tanken om hösten.
Livet, som maa komme....
Den lange Mörke vinter,
Som venter efter hösten.
Er glemt i denne stund,
nu tændes baal ved Kysten.
Hil! de höje Magter.
Hil! Solen, under maanen...
6. Da Ymir faldt slagen
Hør! Hammerslag fra Heden der.
Skinfakse's bane klar,
følges over Hvælvingen.
:Da Ymir faldt slagen
Det golde Gab blev Verden:
Hør! Det pusler ved de gamle Høje.
Væsener Øjet ikke ser,
Fra tider før de første Folk.
:Da Ymir faldt slagen
Det golde Gab blev Verden:
Lyt! Der synges nu fra Cirklen.
Ætter samles atter,
Ældes ej af Dag og Dåd.
:Da Ymir faldt slagen
Det golde Gab blev Verden:
|
|
